[ Søg ]  [ Adv. søgning ]
 
 

Kursusnr.119407
KursusnavnDen nye børnelitteratur og sociale medier i mellemtrinnets danskundervisning
Beskrivelse

Indledning
Kursusdagen sætter spot på cremen af moderne dansk børnelitteratur og på nogle af de medier, mellemtrinseleverne ynder at bruge tid på.

Målgruppe
Dansklærere i 3.-6. klasse samt plc-medarbejdere.

Mål
At deltagerne får en indføring i moderne dansk børnelitteratur, og at de får inspiration og konkrete ideer til, hvordan den kan indgå i undervisningen, så både elevernes læse- og fortolkningskompetence udvikles. At de får inspiration til, hvordan sociale medier kan indgå i undervisningen mhp, at den enkelte elev bliver mere bevidst om sit medieforbrug.

Indhold
Du får en præsentation af de allernyeste og bedste børnelitterære værker for de 9-13-årige – og ikke mindst får du masser af ideer til, hvordan du kan gå til værks i undervisningen, så alle elever aktiveres og engageres i litteraturen. Vi kommer både ind på, hvordan vi kan udvikle elevernes selvstændige læsning – og hvordan vi kan organisere arbejdet med fortolkning af fælles litterære tekster.

Børnelitteraturen har de senere år været kendetegnet ved, at flere modaliteter er sat i spil og blander sig med hinanden på alternative måder. De mange modaliteter er ikke tilfældige, men signalerer betydning og udgør dermed en væsentlig del af den historie, værket vil formidle. Udgivelserne er ikke alene æstetiske mesterværker – de rummer også et enormt potentiale for udvikling af elevernes litterære og multimodale kompetence.

Vi kommer ind på, hvad en roman, en billedbog, en tegneserie og en graphic novel er, og hvordan de forskellige formater forenes i spændende hybrider, der stiller store krav til læserens multimodale kompetence.

Herefter ser vi  på, hvordan vi kan byde elevernes foretrukne medier YouTube, Instagram, TikTok og Snapchat ind i klassen. Målet er, at eleverne bliver bevidste om dataetik og om de principper, sociale medier er styret af – og dermed får et mere reflekteret forhold til eget mediebrug

Arrangør
Center for Undervisningsmidler Bornholm ved Maiken Adelsten.

 

 
Kursusdatoer
DatoTid og StedInstruktørKursusnr.
25-05-2021 Læremiddelforfatter Trine May
119407
Antal dage1
Pris pr. deltagerKr. 1250,-
Prisen er inkl.Forplejning
Sidste tilmelding02-07-2020
 
Kontakt venligst:
Vores kursussekretariat om spørgsmål vedr. tilmelding på:
E-mail: cfub@ucc.dk
Tlf.: 4189 9140

For yderligere spørgsmål vedr. kursusindhold:
Maiken Adelsten
E-mail: maid@ucc.dk
Tlf.: 41897533