[ Søg ]  [ Adv. søgning ]
 
 

Kursusnr.209038
KursusnavnRegnestrategier - for de yngste
Beskrivelse

Målgruppe
Matematiklærere i 0.-3. klasse

Underviser
Maria Grove Christensen, matematikkonsulent, matematikvejleder og lærer


Forskning har vist, at udvikling af hensigtsmæssige regnestrategier har betydning for det videre udviklingsforløb i matematik. Alt for mange elever ender i matematikvanskeligheder, fordi de sidder fast i rigide tællestrategier.

Vi stiller derfor skarpt på, hvad der egentlig menes med fleksible regnestrategier, og hvordan vi helt konkret kan tilrettelægge vores undervisning, så eleverne får mulighed for at udvikle mange forskellige strategier og bliver vant til at tænke fleksibelt allerede fra deres første møde med tal og regning i skolen.

Vi vil fordybe os i forskellige strategier til addition og subtraktion med små tal, men også komme ind på, hvordan vi går fra disse første strategier til regning med større tal. Der vil være masser af deltageraktiviteter, som kan bruges direkte i undervisningen både til arbejdet med regnestrategier, men også til opbygning af det fundament, som strategiudviklingen skal udspringe fra.

Som del af arbejdet med regnestrategier vil vi også komme ind på betydningen af en stærk talforståelse, samt hvilken didaktisk tilgang det kræver af os som lærere at sætte fokus på regnestrategier.

Mål
Du får indblik i teori og forskning omkring arbejdet med regnestrategier og får inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på regnestrategier i din egen undervisning.

 

CFU 209038


 
Kursusdatoer
DatoTid og StedInstruktørKursusnr.
26-10-2020Kl. 09:00-15:00 
CC - K2.05 (34 pers.) 
Humletorvet 3 
1799 København V 

Maria Grove Christensen
209038
Antal dage1
Pris pr. deltagerKr. 1300,-
Sidste tilmelding28-09-2020
 
Kontakt venligst:
Vores kursussekretariat om spørgsmål vedr. tilmelding på:
E-mail: kursus-cfu@kp.dk
Tlf.: 4189 9113

For yderligere spørgsmål vedr. kursusindhold:
Jonas Juul Hansen
E-mail: joju@kp.dk
Tlf.: 41897206