[ Søg ]  [ Adv. søgning ]
 
 

Kursusnr.299043
KursusnavnPositiv psykologi i skolen
Beskrivelse

Lær at bruge metoder fra positiv psykologi i din hverdag. Bliv bedre til at fokusere på dine og andres styrker frem for at fokusere på problemer. Få konkrete værktøjer til at sætte fokus på styrker og trivsel. Og bliv bedre til at glæde dig og skabe positive relationer til andre.

Positiv psykologi er videnskaben om optimal menneskelig trivsel og præstation. Der er i dag talrige forskningsresultater, der viser, at et øget fokus på styrker skaber langt bedre trivsel samt markant bedre præstationer.

På kurset får du konkrete metoder til, hvordan du kan øge din trivsel ved at blive bedre til at glæde dig og skabe positive relationer til andre, ligesom du vil få indblik i, hvordan du øger din oplevelse af engagement og mening i dit arbejde. Du vil blive præsenteret for værktøjer, der har til hensigt at øge robustheden over for forandringer og stress.

Du lærer desuden, hvordan du kan bruge dine styrker i hverdagen, og hvordan du kan bringe andres i spil på en konstruktiv måde. Vi tager udgangspunkt i specielle samtalekort, Powercards, som er udviklet af underviseren i samarbejde med VIA-instituttet, og du lærer at bruge dem og VIA-testen for dig selv og i samtaler med andre.

Mål
Du får:

• kendskab til, hvordan du kan øge trivsel både hos dig selv og hos andre

• metoder til, hvordan du fremmer ansvarstagen og gør op med tillært hjælpeløshed

• konkrete metoder til at fremme positiv kommunikation og relation

• træning i at arbejde med egne og andres styrker i praksis via de forskningsbaserede ’Powercards’

• kendskab til faldgruber og irrationalitet, der forhindrer positivitet i hverdagen.

Kursusdage
Kurset løber over tre dage, således at der er mulighed for at afprøve værktøjerne i eget team mellem kursusdagene. I kurset indgår en gratis styrketest, som efterfølgende kan bruges i din pædagogiske praksis.

Underviser
Underviser er Inga Coello, som arbejder med vækst og forandringsprocesser hos mennesker individuelt og i grupper med fokus på kommunikation og relation. Hendes mål er at formidle sin viden i et simpelt og brugbart sprog, således at den let kan bruges i virkelighedens verden. Inga Coello er master i positiv psykologi, cand.pæd. og kandidat i anvendt psykologi. Desuden er hun certificeret ICF Coach, PCC.

 
Kursusdatoer
DatoTid og StedInstruktørKursusnr.
28-08-2019Kl. 09:00-14:00 
CC - K2.06 (30 pers.) 
Humletorvet 3 
1799 København V 

cand.pæd., Ma.psyk og certificeret coach PCC Inga Coello
299043
29-08-2019Kl. 09:00-14:00 
CC - K2.06 (30 pers.) 
Humletorvet 3 
1799 København V 

cand.pæd., Ma.psyk og certificeret coach PCC Inga Coello
299043
04-10-2019Kl. 10:00-12:00 
Via nettet 
 
 

cand.pæd., Ma.psyk og certificeret coach PCC Inga Coello
299043
Antal dage3
Pris pr. deltagerKr. 3700,-
Sidste tilmelding25-06-2019
 
Kontakt venligst:
Vores kursussekretariat om spørgsmål vedr. tilmelding på:
E-mail: kursus-cfu@kp.dk
Tlf.: 4189 9113

For yderligere spørgsmål vedr. kursusindhold:
Aase Wodstrup Jensen
E-mail: awj@kp.dk
Tlf.: 41897384