|
Det er muligt at tilmelde sig t.o.m. onsdag den 22. august.
Husk at skrive workshopønsker i bemærkningsfeltet på tilmeldingens sidste side.
Hent materiale om dette arrangement
En aktiv dag, hvor du ikke kommer siddende til nye idéer om talentudvikling i undervisningen.
Deltag på årets konferencedag om talentbegrebet og hør spændende oplæg af Kirsten Baltzer og Claus Buhl under overskriften "Talent – fra spotting til handling".
På de seks workshops får du mulighed for at komme i gang i forhold til talentudvikling i praksis i grundskole og på ungdomsuddannelserne, og du vil komme et skridt nærmere på, hvad man kunne gøre på din egen institution.
Det bliver en aktiv dag, hvor også dine tanker om talentbegrebet vil blive sat i spil på workshops og i vidensdelingsrum.
Dagen indledes med et politisk input om regeringens tanker og planer om talent ved Nanna Westerby og afsluttes med et vaskeægte talent på scenen, nemlig trylle- og stand-up-talentet Rune Klan, der vil give sit bud på "talentbegrebet".
Målgruppe: Undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, skoleledere, UU-vejledere og andre interesserede.
Program
08.30-09.00 Morgenkaffe/te med brød
09.00-09.15 Velkomst
09.15-09.30 Regeringens tanker og planer om talent v/ Nanna Westerby
09.30-10.10 Hvad er talent, og hvad stiller vi op med det? v/ Kirsten Baltzer
-
Evner – kompetencer – talenter: Det handler om os alle – og om vores forskellighed
-
Præsentation af F. Gagnes differentierede model for begavelse og talent, herunder R. Sternbergs syn på talentudvikling
-
Pædagogiske konsekvenser – udvidelse af principperne for undervisningsdifferentiering
-
Potentialeorienteret undervisningsdifferentiering – eksempler og anvendelse
-
Den uundgåelige identifikation: Elever og lærere ved bedst, men har måske brug for opmærksomhedspunkter
-
Eksempler på opmærksomhedspunkter
-
Lov om Folkeskolen giver rige muligheder!
10.10-10.20 Pause
10.20-11.00 Talenterne - er det kun de få og de særlige? v/ Claus Buhl
At være talentfuld er at have potentiale for at kunne opnå en ekspertise og derigennem kunne udføre ekstraordinære præstationer. Men det potentiale er hverken noget, du er født med eller noget, der nødvendigvis viser sig ved, at du har nemt ved det. Talent er ikke noget ved de særlige, men noget særligt, der under de rette omstændigheder kan udfoldes hos de mange.
11.00-11.30 Refleksionsproces over formiddagens oplæg
11.30-12.15 Frokost
12.15-13.45 Workshop runde 1 (A B D eller E) Prioritér 3 ønsker ved tilmelding
13.45-14.00 Frokost
14.00-15.30 Workshop runde 2 (A B D eller E) Prioritér 3 ønsker ved tilmelding
15.30-16.15 Talentbegrebet med andre øjne v/ Rune Klan
Workshops
A Talentundervisning i praksis – fra "fritidstilbud" til inklusion v/ Hanne Larsen og Hanne Havmøller Holdundervisning på 2. og 4. årgang på Usserød Skole; praksis og erfaringer Kollegavejledning – erfaringer og dilemmaer Læringspointer og den videre udvikling
B Atheneskolen – talentfuld eller almindeligt højt begavet? v/ Helle Neiiendam og Thomas Wilhjelm Atheneskolen arbejder både med talentfulde børn og helt almindeligt højt begavede børn. Vi vil på Talentdagen gerne sætte begreberne højt begavet og talentfuld over for og ved siden af hinanden samt fortælle om de ekstra fag, Atheneskolen tilbyder eleverne. Desuden vil vi demonstrere lidt omkring de måder, vi arbejder på – med metoder, der for en stor del lige så godt kunne implementeres i en almindelig folkeskole. Vi vil fortrinsvis bruge eksempler fra fagene engelsk og matematik.
C Talenter på erhvervsuddannelserne - se potentialet allerede i grundskolen Denne workshop er aflyst!
D Akademiet for Talentfulde Unge – talenter med mange talenter v/ Nynne Afzelius I Akademiet for Talentfulde Unge arbejder vi med talenter med mange talenter i gymnasiet – ikke de talenter der kun er gode til enkelte fag, men de talenter der har talent for de fleste fag. Med udgangspunkt i de erfaringer vi har gjort os med Akademiet, succeser og fiaskoer, skal vi diskutere, hvordan man bedst muligt laver relevante og engagerende aktiviteter for den type talenter. Da jeg også har erfaring, fra Nørre Gymnasium, med brobygning til folkeskolens ældste klasser og mere fagligt fokuserede talenter, vil diskussionen også runde de muligheder, der er her.
Fokus vil ikke være på teoretiske positioner og didaktisk teori, men på konkrete erfaringer og mulige handlinger baseret på dette. Mød op og lad os dele vores gode ideer og diskutere faldgruber og muligheder.
E Masterclasses i ungdomsskolen v/ Anders Hasseris Gormsen Københavns Kommunes Ungdomsskole tilbyder Masterclasses for at få fat i alle typer elever. På disse byder vi på masser af faglige udfordringer, besøger fagfolk og forskere og arbejder målrettet med elevernes sociale sider.
Hvordan får man fat i elever gennem de gængse kanaler, fx via grundskolerne, og hvilke barrierer støder man måske på?
Hvordan holder man fast i visionen om at kunne samle talentfulde unge, så de kan være sammen med ligesindede og potentielt etablere nye venskaber i samarbejde og læring, og hvordan fastholder man eleverne?
Skal man tilbyde fagfaglige tilbud, eller skal man gå en anden vej?
F Elevteam som krumtap – også for de dygtigste elever! Denne workshop er overtegnet - lukket for tilmelding! v/ Krista Poulsen Tjalve og Susanne Paxton I årevis har Humlebæk Skole organiseret undervisningen for de ældste elever med udgangspunkt i årgange frem for klasser. Formålet er at fremme fleksible undervis-ningsformer i den daglige undervisning, så også de dygtigste elever udfordres.
Skolen har prioriteret at arbejde med faste elev-arbejdsteam som omdrejningspunkt for elevernes læring. Denne organisationsform understøtter bredt elevernes kompetenceudvikling og udgør en solid platform for undervisningsdifferentiering, lærersamarbejde, elevsamarbejde og ikke mindst elevernes demokratiske dannelse.
På workshoppen vil underviserne have fokus på, hvordan de dygtigste elever udfordres og høster frugterne af arbejdet i faste elevteam. |